Svigermor

Åh, jeg ville så gerne kunne sige, at jeg er helt ok med Svigermor... men det er jeg vist desværre ikke!

Vi har nu overstået juledagene, både i min og i Rs familie, og alt i alt har det været hyggeligt. Men der er altså et eller andet med Svigermor, som bare ikke fungerer for mig.

Hun har utrolig mange meninger om hvad jeg skal og skal synes. Og det er ikke sådan lige til at sige fra, for hun hører det vist ikke.

Et eksempel:
Vi ser Hit med Sangen med Ørkenens sønner (jow, jow, for det vil Svigermor gerne...) Og hvis der er noget i denne verden jeg hader mest af alt, så er det Hit med Sangen... nårh nej, der er noget jeg hader mere - og det er Ørkenens sønner.
Nuvel, jeg kan da godt overleve en times dans og musik på bedste vi-er-så-fjollede-og-sjofle-selvom-vi-er-voksne-måde.

Problemet er her:
Svigermor: Er de ikke bare fantastiske?
Mig: Tja, det er nok ikke lige min kop the
Svigermor: Jamen, prøv lige at se, han er da sød (Om Niels Olsen, argh!)
Mig: Det er ikke noget for mig
Svigermor: Jamen, han er da sød
Mig: (Tavs)
Svigermor: Synes du ikke?
Mig: Nja...
Svigermor: Synes du ikke?
Mig: (Tavs)
Svigermor: SYNES DU IKKE?
Mig: (tænker: på hvor mange måder skal jeg lige sige, at jeg ikke bryder mig om det før hun fatter budskabet?!) Nej, jeg kan ikke lide ham
Svigermor: Ahmen, de er altså dygtige, synes du ikke?
Mig: jo, de er da dygtige, men...
Svigermor: Og søde, synes du ikke
Mig: (Indre suk)

Det lyder måske ikke så slemt, men efter en halv dag sammen, er jeg simpelthen ved at brænde mentalt ned over hele tiden at skulle have af vide, hvad jeg skal synes om ting og sager. Så lad mig dog være i fred!

Min svigerfamilie er meget materialistiske, hvis du spørger mig. De bruger 2/3 af samtalen på at snakke om indkøb, udsalg og penge de har sparet. Og det interesserer mig ikke.
Jeg har altid haft det sådan med penge, at jeg ikke gider gå op i hvor mange jeg har, bare jeg har nok til at kunne gøre de ting, jeg gerne vil...
I Rs familie er det en klar værdi at have penge og at spare på dem. Og jeg er så uendeligt ligeglad med, hvor meget de har sparet på det ene og det andet.
Men samtalen om sparede penge går over samme skabelon som den ovenover:
Jamen, det er da mange penge at spare, synes du ikke?

Jeg fik bare nok med 3 dage sammen med Svigermor. Tror egentlig godt hun fornemmede, at jeg var lidt irriteret. Og tror også hun blev irriteret.

Men jeg er altså 31 år, og jeg kan godt selv finde ud af hvad jeg synes og hvad jeg har lyst til!

Frygter lidt hvordan det hele bliver, når vi engang (forhåbentligt) får børn sammen. Mon ikke Svigermor også har en mening om det?!

I virkeligheden bunder vores små-konflikter i, at hun er svært glad for sin søn (som jo er enebarn) og ikke rigtig kan komme over, at han hellere vil være sammen med mig end med hende.
Vi snakkede om vores tur til Barcelona i julen:
Svigermor siger: Jeg kunne jo også tage med på sådan en tur...
Mig og R: Tjø, tja, na...
Svigermor: Nej, det vil jeg heller ikke, så skal jeg bare gå dér og være misundelig
Mig: Misundelig?
Svigermor: Ja, på dig og R
Mig: Hvis nu du bare er hans mor, så er jeg hans kæreste, og så behøver vi vist ikke slås om det!

Som sagt, hun er også irriteret på mig. Hun ville ønske, jeg var husmor-typen, som gik op i hvordan skjorter bliver strøget og hvor rent der er. Hun ville ønske, jeg syntes, at mærketøj købt til 70% var det fedeste i verden og at jeg ville få mig et forbrugsforeningskort, som jo er sååå smart...
Og jeg bliver aldrig sådan. Var nødt til at sige det direkte til hende, men hun helmer ikke. Kører bare på. Håber vel jeg bliver "voksen".

Ah, nu fik jeg lidt afløb.
Jeg synes det er rigtig svært at snakke med R om det. For nok er han enig med mig på mange punkter, men ve den, der kritiserer hans familie...!